Brug appen Find mine venner på en iOS-enhed, hvis du vil dele din lokalitet. Når du har delt din lokalitet, kan du bede om at følge venner med iOS-appen og se deres lokaliteter med Find mine venner på iCloud.com.
Før du kan dele din lokalitet med dine venner med iCloud.com, skal du tilføje de venner, du vil dele med, ved hjælp af appen Find mine venner på en iOS-enhed.
Åbn Find mine venner på din iOS-enhed, og tryk på Tilføj.
Tryk i feltet Til, og indtast kontaktens navn, e-mailadresse eller telefonnummer. Tryk på Retur efter hver indtastning.
Hvis din ven er i nærheden, kan du dele din lokalitet via AirDrop. I stedet for at indtaste kontaktens navn, skal du trykke på enheden nedenfor i feltet Til.
Tryk på Send og vælg derefter Del i en time, Del hele dagen eller Del på ubestemt tid.
Din ven kan ses på listen Venner med mærket "følger dig" i appen Find mine venner på iOS-enheder og på iCloud.com. Hvis du vil bede om at se din vens lokalitet, skal du bruge appen på din iOS-enhed. Tryk på vennen, og tryk derefter på Bed om at følge.
Når du begynder at dele din lokalitet med appen Find mine venner på en iOS-enhed, kan du bruge Find mine venner på iCloud.com til at stoppe med at dele din lokalitet eller begynde at dele den igen. (Se Stop deling af din lokalitet)
Hvis du bruger Find mine venner på flere forskellige enheder, skal du i Find mine venner på iCloud.com vælge, hvilken enhed du vil have, at dine venner skal følge dig på. Du kan følge venner på alle dine enheder, men dine venner kan kun følge en af dine enheder.
Klik på Mig, og marker derefter afkrydsningsfeltet Del min lokalitet (hvis det ikke allerede er markeret).
Klik på Del min lokalitet i lokalmenuen, og vælg derefter en enhed.
Klik på OK.
Hvis du deler din lokalitet via en iPhone, der er parret med Apple Watch (GPS + Cellular-modeller), deles din lokalitet via dit Apple Watch, når du er uden for din iPhones rækkevidde, og du har dit Apple Watch på.
Bemærk: Du kan stoppe med at dele din lokalitet via dit Apple Watch. Gå til Indstillinger > Generelt > Lokalitetstjenester, og slå derefter Del min lokalitet fra.
Du kan når som helst stoppe med at dele din lokalitet ved hjælp af Find mine venner på iCloud.com. De, der følger dig, kan ikke se din lokalitet, men du kan stadig se dem, du følger.
Klik på Mig, fravælg afkrydsningsfeltet Del min lokalitet, og klik derefter på OK.
Lokalitet ikke tilgængelig vises under dit navn i Find mine venner på dine følgeres enheder, som om din enhed er slukket eller offline, eller flyfunktion aktiveret.
Bemærk: Hvis du indstiller begrænsninger for Find mine venner på din enhed, kan du ikke slå Del min placering fra eller deaktivere Lokalitetstjenester. Gå til Indstillinger > Skærmtid > Indhold og anonymitet (eller Indstillinger > Generelt > Begrænsninger i iOS 11 eller en tidligere version) for at ændre begrænsninger, hvis det er nødvendigt.