Se, hvor dine venner er, med Find mine venner

Når du har bedt venner om at dele deres lokalitet, og de har accepteret, kan du se på et kort, hvor de er.

Bed om at følge venner

Hvis du vil se en vens lokalitet, skal du først dele din lokalitet og derefter anmode om at se din vens lokalitet fra appen Find mine venner på en iOS-enhed.

  1. På din iOS-enhed skal du åbne Find mine venner, og trykke på navnet på de personer, du gerne vil følge. På iPad i stående retning skal du først trykke på Alle venner.

  2. Tryk på Anmod om at følge.

    Dine venner modtager din anmodning og skal acceptere den, før du kan se deres lokalitet.

Se venner i nærheden

På listen Venner vises der oplysninger om lokalitet under de venner, som er logget ind. Afstanden mellem dig og dine venner vises også (hvis din enhed kan findes).

På kortet er dine venner som orange prikker eller med deres profilbillede. Din lokalitet vises med en blå prik . Skyggerne rundt om prikkerne angiver lokalitetens nøjagtighed – jo mindre skygge, jo større nøjagtighed.

Se en vens lokalitet på iCloud.com

  1. Hvis du bruger en computer, skal du gå til Find mine venner på iCloud.com.

  2. Klik på en ven, og udfør en af følgende handlinger:

    • Flyt kortet: Hold musens eller pegefeltets knap nede, og træk derefter i kortet. På pegefeltet kan du også trække med to fingre.

    • Zoom ind: Klik på knappen Zoom ind eller knib ud.

    • Zoom ud: Klik på knappen Zoom ud eller knib ind.

    • Opdater lokaliteten: Klik på knappen Opdater .

    • Se din lokalitet: Klik på lokalitetspilen .

    • Skift kortvisningen: Klik på den aktuelle visning i det nederste højre hjørne, og klik derefter på den ønskede visning (Satellit, Hybrid eller Standard).

Se ogsåDel din lokalitet i Find mine vennerFejlfinding af Find mine venner