Du kan slette iCloud-noter, du ikke længere har brug for. Hvis du bruger opgraderede noter, kan du gendanne noter, der er slettet for nylig, inden for 30 dage.
I Noter på iCloud.com skal du vælge den note, du vil slette.
Gør et af følgende:
Hvis du ikke bruger opgraderede noter: Klik på Slet på værktøjslinjen.
Vigtigt: Hvis du ikke bruger opgraderede noter, kan du ikke gendanne noter, du sletter.
Hvis du bruger opgraderede noter: Klik på knappen Papirkurv på værktøjslinjen.
Når du sletter en opgraderet note, flyttes den til mappen Slettet for nylig på iCloud.com og på dine enheder, der bruger opgraderede noter, som er logget ind på iCloud med det samme Apple-id. Du kan se og gendanne noter i mappen Slettet for nylig i op til 30 dage, før de slettes permanent fra alle dine enheder. Hvis du vil redigere noter i mappen Slettet for nylig, skal du først gendanne dem.
Hvis du bruger opgraderede noter, kan du gendanne og redigere iCloud-noter, du har slettet inden for de seneste 30 dage, på iCloud.com eller på dine enheder, som er logget ind på iCloud med det samme Apple-id. Du kan dog ikke gendanne noter, som du har slettet permanent (sådan som det er beskrevet i Fjern slettede noter permanent).
I Noter på iCloud.com skal du vælge Slettet for nylig på mappelisten til venstre.
Hvis du ikke kan se Slettet for nylig, har du ingen noter i denne mappe, og der er ikke noget at gendanne.
Hvis du ikke kan se en mappeliste til venstre for notelisten, bruger du ikke opgraderede noter, og du kan derfor ikke gendanne slettede noter.
Vælg en note, og klik derefter på Gendan på værktøjslinjen.
Noten flyttes til mappen Noter.
Hvis du vil flytte en gendannet note direkte til en mappe, du har oprettet, skal du trække noten fra mappen Slettet for nylig til en anden mappe.
Bemærk: Hvis du sletter en delt note, som du ikke ejer, flyttes noten ikke til mappen Slettet for nylig. (se Slet delte noter på iCloud.com)
Hvis du bruger opgraderede noter, kan du med det samme og permanent fjerne iCloud-noter, du har slettet inden for de seneste 30 dage på iCloud.com eller på dine enheder med iOS 9 eller en nyere version eller OS X 10.11 eller en nyere version, som er logget ind på iCloud med det samme Apple-id.
I Noter på iCloud.com skal du vælge Slettet for nylig på mappelisten til venstre.
Hvis du ikke kan se Slettet for nylig, har du ingen noter, der er slettet for nylig.
Hvis du ikke kan se en mappeliste til venstre for notelisten, bruger du ikke opgraderede noter, og du kan derfor ikke gendanne slettede noter.
Vælg en note, som du vil fjerne permanent.
Klik på knappen Papirkurv på værktøjslinjen.
Den valgte note fjernes straks fra alle dine enheder.
Noter, der gemmes i mappen Slettet for nylig, fjernes automatisk og permanent efter 30 dage.
Du kan se, hvad der sker, når du sletter en delt note, og hvordan du kan gendanne en slettet note, i Slet delte noter på iCloud.com.