Hvis du opgraderer din konto til iCloud-noter i funktionen Noter på en enhed med iOS 9 eller nyere eller OS X 10.11 eller nyere, giver Noter på iCloud.com dig mulighed for at bruge tjeklister og afsnitsformater, se bilag og låste noter, organisere dine noter i mapper og gendanne noter, der er slettet for nylig.
Hvis du bruger opgraderede noter, vises knappen Tjekliste og knappen Format
på værktøjslinjen Noter. Du kan også se en mappeliste til venstre.
Hvis du ikke bruger opgraderede iCloud-noter, kan du se E-mail og Slet på værktøjslinjen Noter.
Hvis du bruger opgraderede iCloud-noter, kan du se dem på iCloud.com og på dine enheder med iOS 9 eller en nyere version og OS X 10.11 eller en nyere version, der bruger den samme iCloud-konto. Hvis du også har enheder med tidligere versioner af iOS eller OS X, kan du ikke se dine opgraderede iCloud-noter på disse enheder.
Hvis du ikke bruger opgraderede iCloud-noter, kan du se dem på iCloud.com og alle dine iOS-enheder og Mac-computere, hvis de bruger den samme iCloud-konto. Du kan også se disse iCloud-noter i Microsoft Outlook på din Windows-computer, hvis den bruger den samme iCloud-konto.
Se artiklen Opgradering af appen Noter fra Apple-support.