Del noter på iCloud.com

Hvis du bruger opgraderede noter, kan du invitere personer til at se og redigere en note. Når du deler en note, er det kun de personer, du inviterer, der kan se og redigere den, også selvom en anden har et link til noten.

Når du deler en note, vises symbolet Delt ud for noten på notelisten, og når noten vælges, fremhæves knappen Se deltagere , og der vises et hak.

Bemærk: Du kan ikke dele en låst note.

Deling af noter

  1. I Noter på iCloud.com skal du vælge eller skrive den note, du vil dele.

  2. Klik på knappen Tilføj personer på værktøjslinjen, og vælg derefter en indstilling for deling.

    • E-mail: Klik på Del. I det e-mailvindue, der vises, kan du invitere deltagere ved at tilføje deres e–mailadresse i feltet Til. Du kan invitere personer ved hjælp af en hvilken som helst e-mailadresse eller et hvilket som helst telefonnummer, men deltagerne skal have et Apple-id for at se og redigere en note. Foretag eventuelle ændringer af e-mailen, og klik derefter på Send.

    • Kopier link: Når du har valgt Kopier link, vises der et tekstfelt. Tilføj dine deltageres e-mailadresse eller telefonnummer. Klik på Del. Der åbnes et nyt vindue med linket til din note. Send linket, f.eks. ved hjælp af Facebook Messenger.

Administrer deltagere

Det er kun ejeren af en note, der kan tilføje og fjerne andre deltagere, men deltagere kan altid fjerne sig selv.

  1. I Noter på iCloud.com skal du vælge en delt note på notelisten.

  2. Klik på knappen Se deltagere , og gør derefter et af følgende:

    • Tilføj deltagere: Klik på knappen Tilføj nederst på listen over deltagere. Når en person er blevet inviteret, men ikke har accepteret invitationen endnu, vises Inviteret under personens navn.

      Deltagerlisten med knappen Tilføj nederst.
    • Fjern deltagere: Hold markøren på personens navn, klik på knappen Mere , og vælg derefter Fjern adgang.

Fjern dig selv fra en delt note

Hvis du er deltager, kan du fjerne dig selv fra en delt note.

  1. I Noter på iCloud.com skal du vælge den note, du vil fjerne dig selv fra, og derefter klikke på knappen Se deltagere .

  2. Hold markøren oven over dit navn, klik på knappen Mere , og vælg derefter Fjern mig.

Sådan stopper du deling af noter

Du skal være ejer af en note for at stoppe delingen af den.

  1. I Noter på iCloud.com skal du vælge den note, du vil stoppe delingen af, på notelisten.

  2. Klik på knappen Se deltagere , og gør derefter et af følgende:

    • Sådan stopper du deling med andre deltagere: Klik på Stop deling.

    • Stop deling med én deltager: Hold markøren oven over personens navn, klik på knappen Mere , og vælg derefter Fjern adgang.

Se ogsåRediger delte noter på iCloud.comSlet delte noter på iCloud.com