En besked med et bilag har et papirclipsikon til højre for afsenderens navn på beskedlisten.
Hvis du modtager en e-mail med et arkiv, kan du åbne arkivet ved at gemme det på computeren. Hvis bilaget er et dokument fra Pages, Numbers eller Keynote, kan du downloade det eller blot åbne det i Pages, Numbers eller Keynote til iCloud. Hvis bilaget er et vCard-arkiv med et arkivnavn der ender på .vcf, kan du kun føje kontaktoplysninger fra bilaget til dine kontakter.
Store bilag kan leveres via Mail Drop, hvis afsenderen har slået det til og bruger Mail på iCloud.com. Du behøver ikke have Mail Drop slået til for at modtage disse bilag. Du kan downloade bilag fra Mail Drop i 30 dage, efter de er sendt.
Hvis du vil bruge Mail Drop til at sende dine egne bilag, kan du se hvordan i "Slå Mail Drop til for at sende store bilag" i Tilføj et e-mailbilag i Mail på iCloud.com.
I Mail på iCloud.com kan du åbne en besked, der indeholder et bilag.
Hvis du ikke kan se de vedhæftede arkiver, der er angivet over beskedteksten, skal du klikke på Mere (yderst til højre).
Klik på det arkiv, du vil downloade til din computer, og find og åbn derefter bilaget.
Arkivet downloades og gemmes i den mappe, der er angivet i webbrowserens indstillinger. Hvis du bruger Safari på en Mac, gemmes arkivet som standard i mappen Overførsler.
I Mail på iCloud.com kan du åbne en besked, der indeholder et vedlagt Pages-, Numbers- eller Keynote-dokument.
Nederst i beskeden skal du klikke på Åbn i [app] til højre for bilagsikonet.
Dokumentet åbnes i dokumenteditorvinduet i Pages, Numbers eller Keynote til iCloud.
Hvis du vil åbne det vedhæftede dokument i appen Pages, Numbers eller Keynote på din Mac, skal du downloade det og derefter åbne det downloadede arkiv.
I Mail på iCloud.com kan du åbne en besked, som indeholder et vCard-bilag med et arkivnavn, der ender på .vcf.
Hvis du ikke kan se de vedlagte arkiver, der er angivet over beskedteksten, skal du klikke på Mere (yderst til højre).
Klik på det vCard-arkiv (.vcf), som indeholder de kontaktoplysninger, du vil tilføje, og klik derefter på Føj til kontakter.
Hvis du ikke kan åbne et bilag, er det måske blevet oprettet ved hjælp af en app, som du ikke har på computeren. Bed afsenderen om at sende arkivet igen i et format, der er kompatibelt med en app, du har.