I Numbers til iCloud kan du oprette og redigere regneark ved hjælp af en webbrowser på en Mac eller Windows-computer.
Du kan dele et regneark med andre ved at sende dem et link til det. Modtagerne kan klikke på linket for at se regnearket, og du kan også give dem tilladelse til at redigere, så I alle kan arbejde sammen i realtid. Alle ændringer, som du eller andre foretager i regnearket, lagres i iCloud, så alle altid kan se den nyeste version.
De regneark, du opretter med Numbers til iCloud, er automatisk tilgængelige i Numbers til iOS og Numbers til Mac på alle dine enheder, der er indstillet til at bruge iCloud. Denne integration fungerer i begge retninger. Du kan f.eks. oprette et regneark i Numbers på en iOS-enhed eller en Mac, og så vises det automatisk på iCloud.com i Numbers til iCloud. Det betyder, at du kan redigere regnearkene på dine enheder, computere eller på iCloud.com, og at ændringerne herefter vises overalt.
Når du arbejder med Numbers til iCloud, skal du sørge for, at du bruger en anbefalet webbrowser. Se artiklen iCloud-systemkrav fra Apple-support.
Bemærk: Hvis du vil bruge Numbers til iCloud, skal du bruge iCloud Drive. Se artiklen Sådan bruges iWork sammen med iCloud Drive fra Apple-support.