Du kan bruge Noter på iCloud.com til at skrive en hurtig tanke ned eller til at huske noget vigtigt eller interessant til senere og derefter se disse noter i appen Noter på din iOS-enhed eller Mac. Du kan også bruge Noter på iCloud.com til at se og redigere noter, du har oprettet på din iOS-enhed eller Mac, ved hjælp af en Mac eller Windows-computer.
Bemærk: Du kan kun bruge Noter på iCloud.com til at arbejde med noter, der er lagret i iCloud, ikke noter på andre konti, du måtte have, f.eks. en Yahoo!- eller en Google-konto. Men på din iOS-enhed eller din Mac kan du indstille Noter til at bruge iCloud og andre konti.
Hvis du vil bruge Noter på iCloud.com, skal du gå til icloud.com/notes og logge ind med dit Apple-id (det, som du bruger til iCloud).
Hvis du bruger en anden iCloud-funktion, kan du skifte til Noter ved at klikke på funktionens navn øverst i iCloud.com-vinduet.
Når du arbejder med Noter på iCloud.com, skal du sørge for, at du bruger en af de browsere, der anbefales i artiklen iCloud-systemkrav fra Apple-support.
Første gang du bruger Noter på iCloud.com, får du muligvis en besked om, at du skal bruge en iCloud-e-mailadresse. Det betyder, at du ikke har indstillet iCloud-noter på din iOS-enhed eller Mac. Log ind på iCloud på din iOS-enhed eller Mac, og slå derefter Noter til. Hvilke funktioner i iCloud-noter, der er tilgængelige for dig, afhænger af følgende:
Hvis din enhed har iOS 9 eller en nyere version eller OS X 10.11 eller en nyere version: Du bruger allerede opgraderede iCloud-noter.
Hvis din enhed har en tidligere version af iOS eller OS X: Du har ikke adgang til opgraderede noter. Vælg en iCloud-e-mailadresse til en gratis iCloud-e-mailkonto. Denne konto bruges til at lagre dine iCloud-noter.
Bemærk: Hvis du vil bruge alle funktionerne i iCloud-noter, skal du opgradere din iCloud Noter-konto og opgradere dine enheder, så de bruger iOS 9 eller en nyere version eller OS X 10.11 eller en nyere version. Se artiklen Opgradering af appen Noter fra Apple-support.