Du kan tilføje eller ændre et foto for en kontakt ved hjælp af Kontakter på iCloud.com. Fotoet vises på alle enheder, hvor iCloud-kontakter er slået til, og i alle apps, der deler dine iCloud-kontaktoplysninger. Du kan til enhver tid ændre fotoet.
Vælg en kontakt.
Dobbeltklik på fotoet.
Hvis kontakten ikke har et foto, skal du dobbeltklikke på fotosymbolet.
Træk et foto til fotofeltet, eller klik på Vælg foto, vælg et billedarkiv, og klik på Vælg.
Hvis du vil ændre størrelse på fotoet, skal du trække i skyderen under fotoet.
Du kan også tilføje et foto, når du tilføjer en ny kontakt.
Du kan finde flere oplysninger om fotoarkivtyper og størrelsesbegrænsninger i artiklen Grænser for iCloud-kontakter, -kalendere, -påmindelser og -bogmærker fra Apple-support.