Adgangskoden til dit Apple-id beskytter dine personlige oplysninger, der lagres i iCloud, f.eks. din e-mail. Din adgangskode beskytter også din mulighed for at finde eller slette indholdet af din enhed vha. Find min iPhone via fjernadgang. Du bør jævnligt ændre din adgangskode for at beskytte dine oplysninger.
Log ind på siden med din Apple-id-konto, og følg vejledningen til nulstilling af din adgangskode. Du kan finde en detaljeret vejledning i artiklen Skift af adgangskode til Apple-id fra Apple-support.
Næste gang du bruger Apple-funktioner og -tjenester, der kræver et Apple-id, bliver du bedt om at logge ind med adgangskoden til dit nye Apple-id. Se artiklen Hvor kan jeg bruge mit Apple-id? fra Apple-support Hvis du bruger din e-mailkonto til iCloud sammen med en anden app til e-mails end Mail på en iOS-enhed, på en Mac eller på iCloud.com, bør du også ændre din adgangskode i denne app.
Hvis du indstiller iCloud på din iPhone, iPad eller iPod touch, skal du sørge for at oprette en adgangskode på din enhed for at øge sikkerheden. (Gå til Indstillinger > Adgangskode eller Touch ID & adgangskode.)