Hvad er iCloud Drive?

Med iCloud Drive kan du lagre dine arkiver sikkert i iCloud og få adgang til dem på iCloud.com og alle dine computere og iOS-enheder. Med macOS Sierra eller en nyere version kan du automatisk få alle arkiverne i mapperne Skrivebord og Dokumenter lagret på din Mac i iCloud Drive. På den måde kan du arkivere arkiver det sted, hvor du plejer at have dem på din Mac, og de bliver tilgængelige på iCloud.com og på alle dine computere og iOS-enheder.

På iCloud.com kan du bruge iCloud Drive til at overføre og downloade arkiver, dele arkiver, slette arkiver, organisere arkiver i mapper, omdøbe arkiver og gendanne nyligt slettede arkiver. Gå til icloud.com/iclouddrive, og log ind med dit Apple-id (det, du bruger til iCloud).

Læs mere om iCloud-lagringsplads og familielagringsplaner i Opgrader din iCloud-lagringsplads.

Vigtigt: Hvis du vil bruge iCloud Drive på dine enheder, skal de overholde minimumssystemkravene, og iCloud Drive skal være slået til. Se artiklen iCloud-systemkrav fra Apple-support.

Se ogsåArtikel fra Apple-support: Ofte stillede spørgsmål om iCloud DriveArtikel fra Apple-support: Få hjælp til iCloud DriveHvad er iCloud-fotos?