Del arkiver i iCloud til Windows

Hvis du bruger Appen iCloud til Windows (version 10), kan du dele arkiver ved hjælp af iCloud-arkivdeling direkte fra Stifinder.

Hvis et arkiv er delt, kan du se symbolet Personer i kolonnen Status i Stifinder. Se Se status for download og deling af arkiver i iCloud til Windows for at få vist en liste over symboler, og hvad de betyder.

Bemærk: Alle iCloud Drive-brugere kan dele arkiver i iCloud Drive på iCloud.com.

Del arkiver fra Stifinder

  1. På din Windows-computer skal du åbne Stifinder og derefter klikke på iCloud Drive i indholdsoversigten.

  2. Højreklik på det arkiv, du vil dele.

  3. Vælg iCloud-deling i genvejsmenuen.

  4. Under Personer skal du klikke på knappen Tilføj for at tilføje e-mailadresserne på dine deltagere. Under Delingsindstillinger kan du redigere, hvem der kan få adgang til arkiverne, og foretage ændringer.

  5. Klik på knappen Anvend.

Administrer deltagere eller indstillinger for deling

Du skal være ejer af et arkiv for at administrere deltagere og indstillinger for deling.

  1. På din Windows-computer skal du åbne Stifinder og derefter klikke på iCloud Drive i indholdsoversigten.

  2. Højreklik på det delte arkiv.

  3. Vælg iCloud-deling i genvejsmenuen, og gør derefter en af følgende:

    • Tilføj en deltager: Klik på knappen Tilføj, og angiv deltagerens e-mailadresse.

    • Fjern en deltager: Vælg den deltager, du vil fjerne, og klik derefter på knappen Fjern.

    • Rediger delingsindstillinger: Under Delingsindstillinger kan du redigere, hvem der kan få adgang til arkiverne, og foretage ændringer.

  4. Klik på knappen Anvend.

Fjern dig selv fra et delt arkiv

Hvis du er deltager, kan du fjerne dig selv fra et delt arkiv.

  1. På din Windows-computer skal du åbne Stifinder og derefter klikke på iCloud Drive i indholdsoversigten.

  2. Højreklik på det delte arkiv.

  3. Vælg iCloud-deling i genvejsmenuen.

  4. Under Personer skal du vælge dit navn og derefter klikke på knappen Fjern.

Stop med at dele arkiver

Du skal være ejer af arkivet for at stoppe delingen af det.

  1. På din Windows-computer skal du åbne Stifinder og derefter klikke på iCloud Drive i indholdsoversigten.

  2. Højreklik på det delte arkiv.

  3. Vælg iCloud-deling i genvejsmenuen, og gør derefter en af følgende:

    • Stop deling med alle deltagere: Klik på knappen Stop deling.

    • Stop deling med én deltager: Vælg den deltager, du vil fjerne, og klik derefter på knappen Fjern. Klik på knappen Anvend.

Se ogsåIndstil iCloud Drive på en computer eller iOS-enhed