Du kan bruge Appen iCloud til Windows til at arbejde med dine iCloud Drive-arkiver og -mapper direkte på din Windows-computer. Du kan tilføje arkiver i mapper, oprette mapper og omorganisere mapper i Stifinder (Windows 8 eller nyere) eller Windows Stifinder (Windows 7).
På din Windows-computer skal du åbne Stifinder (Windows 8 eller nyere) eller Windows Stifinder (Windows 7) og derefter klikke på iCloud Drive i indholdsoversigten.
Find og dobbeltklik på de arkiver, du vil åbne.
I appen iCloud til Windows (version 10): Arkiver skal downloades, før de kan åbnes. Symbolerne i kolonnen Status fortæller dig status for download af arkiverne. Se Se status for download og deling af arkiver i iCloud til Windows for at få vist en liste over symboler, og hvad de betyder.
I appen iCloud til Windows (version 7): Alle arkiver i iCloud Drive downloades automatisk til din computer.
På din Windows-computer skal du åbne Stifinder (Windows 8 eller nyere) eller Windows Stifinder (Windows 7) og derefter klikke på iCloud Drive i indholdsoversigten.
Træk arkiver til iCloud Drive.
Du kan få adgang til disse arkiver på alle dine enheder, hvor iCloud Drive er slået til.
Bemærk: Nogle apps som f.eks. Pages, Numbers og Keynote har deres egne mapper i iCloud Drive. Du kan kun overføre et arkiv til en apps mappe i iCloud Drive, hvis appen kan åbne arkivet.
På din Windows-computer skal du åbne Stifinder (Windows 8 eller nyere) eller Windows Stifinder (Windows 7) og derefter klikke på iCloud Drive i indholdsoversigten.
Find de emner, du vil fjerne.
Træk emnerne fra iCloud Drive til skrivebordet eller en anden mappe på din harddisk.
Emnerne kopieres til din Windows-computer og fjernes fra iCloud Drive på alle de enheder, hvor iCloud Drive er slået til. Hvis du ændrer mening, kan du trække emnerne tilbage til iCloud Drive.