Du kan downloade fotos og videoer fra iCloud.com til din computer.
I Fotos på iCloud.com kan du åbne et album eller en mappe og vælge de fotos eller videoer, du vil downloade, eller dobbeltklikke på et enkelt foto eller en enkelt video.
Klik på knappen Download for at downloade den mest kompatible version af fotoet eller videoen.
Den mest kompatible version vil være i et standardarkivformat, som er JPEG for fotos og MP4/H.264 for videoer. Denne version inkluderer også redigeringer, der er foretaget af fotoet eller videoen, siden elementet blev tilføjet i iCloud-fotos.
Hvis du vil downloade den originale version af fotoet eller videoen, skal du klikke og holde nede på knappen Download , vælge Uændret original og derefter klikke på Download. Den uændrede originale version vil være i det samme arkivformat, som den oprindeligt blev optaget eller importeret i, og den vil ikke inkludere redigeringer.
Den version af fotoet og videoen, du downloader, lagres i mappen Overførsler på din computer (eller eventuelt en anden mappe, der er angivet i webbrowserens præferencer eller indstillinger).