Sådan sparer du iCloud-lagringsplads ved at sikkerhedskopiere færre apps

Mange iOS-apps sikkerhedskopierer automatisk data i iCloud. Du kan forøge den tilgængelige iCloud-lagringsplads ved kun at sikkerhedskopiere data for nogle apps.

Bemærk: Hvis iCloud ikke sikkerhedskopierer en app, sikkerhedskopierer iCloud heller ikke appens data. Hvis du senere gendanner din iOS-enhed, kan appen geninstalleres, men dens data kan ikke gendannes, hvis de ikke er blevet sikkerhedskopieret.

Slå sikkerhedskopiering til eller fra for bestemte apps

  1. Gør et af følgende:

    • På iOS 11 eller en nyere version: Gå til Indstillinger > [dit navn] > iCloud > Administrer lagringsplads > Sikkerhedskopier.

    • På iOS 10.3: Gå til Indstillinger > [dit navn] > iCloud > iCloud-lagringsplads, og tryk derefter på Administrer lagringsplads.

    • På iOS 10.2 eller en tidligere version: Gå til Indstillinger > iCloud > Lagringsplads, og tryk derefter på Administrer lagringsplads.

  2. Tryk på navnet på din iOS-enhed, og slå derefter Sikkerhedskopi til eller fra for hver app under Vælg data, der skal sikkerhedskopieres.

    Under hver app på listen vises den mængde iCloud-lagringsplads, som appen bruger.

    Listen med apps kan være forkortet. Tryk på Vis alle apps for at se en fuldstændig liste.

    Nogle Apple-apps sikkerhedskopierer data i iCloud, men er ikke inkluderet på listen over apps. Du kan kun slå sikkerhedskopiering fra for apps på listen.